Danmark -Lyseng-profil om historisk bedrift: Megastolt
Foto: IF Lyseng
2022-04-28 10:00:02
Foto: IF Lyseng

Lyseng-profil om historisk bedrift: Megastolt

Lyseng ender i top seks i 3. division, og det er klubbens bedste resultat nogensinde at være top 42-hold i DK. Mathias Laursen siger til bold.dk, at han er meget stolt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 25. runde

FT

NÆS

3 - 1

IFL

IF Lyseng har overrasket alt og alle i 3. division i denne sæson. 

Fodboldklubben fra Højbjerg rykkede inden denne sæson op fra Danmarksserien sammen med Karlslunde IF, Herlev IF og Young Boys FD. 

IF Lyseng er dog det eneste af de fire hold, der allerede nu har sikret sig overlevelse med en plads i top seks. 

Lige nu er mandskabet placeret på en femteplads i 3. division med 31 point, og klubben er aldrig endt i top 42 i Danmark efter en sæson.

Tilbage i 2017/2018-sæsonen endte IF Lyseng sidst i 2. division med blot fem point og var dermed det 50. bedste hold i Danmark. 

Lyseng-profil og topscorer Mathias Laursen siger til bold.dk, at han er megastolt over, at han og resten af holdkammeraterne har været med til at skabe et historisk resultat med klubben. 

- Lyseng har altid stået for et godt fællesskab, og at man har kunnet rumme hinanden i klubben. Det er også vigtigt for vores omklædningsrum, at man kan rumme hinanden og vise, at man vil alt for at vinde, og man vil holdkammeraterne det bedste ved at spille dem i gode situationer. 

- Det er jo det bedste resultat i klubbens historie, at vi ligger blandt de 42 bedste hold i Danmark, så det er vi selvfølgelig også megastolte over, siger Mathias Laursen til bold.dk. 

Kantspilleren siger endvidere, at han er sindssygt stolt over, at han har været med til at skrive historie med klubben. Laursen ser en positiv udvikling i klubben, og det er mere seriøst end tidligere.  

Laursen vidste også godt, hvor vigtigt det var at komme i top seks med fire ud af seks hold, der rykker ned i Danmarksserien, fra kvalifikationsspillet.  

- Vi rykkede op i Danmarksserien som nummer ét fra vores pulje efter et hårdt oprykningsspil, men vi fik skrabet de point og mål sammen, som vi skulle, så vi kunne rykke op i 3. division. 

- Jeg føler faktisk, at 3. division er et enormt højt niveau i forhold til, hvad man forventede af en ny række. Man kommer op til divisionerne. Vores ambition var at blive, men i og med, at fire hold rykker ned, og der er et nedrykningsspil, sigtede vi helt efter den her top seks-placering, som vi endte med at få. Det er enormt positivt for os.

Du er jo holdets topscorer med ti mål, hvordan synes du, at din egen sæson har været?

- Jeg har altid lavet mange assists, men jeg føler, at jeg har bygget mål på i denne sæson. Det er blevet til ti mål og seks assists, så jeg føler også, at jeg har været involveret i flere mål og fået mere output på mit spil, siger kantspilleren, der beskriver sig selv som hurtig og driblestærk.

Stærkt hold

Selvom Lyseng har imponeret i denne sæson, så kommer det ikke helt bag på 21-årige Laursen.

- I Danmarksserien synes jeg også, at vi altid har haft et meget stærkt og stabilt hold både defensivt og offensivt, og det er mange af de samme spillere, der har rykket med op i 3. division. 

- Vi har fået to-tre nye ind, men vi har den samme grundbasis, og vi kender til hinandens færdigheder, og hvor vi er bedst henne og kan spille hinanden gode. Der er bare et godt sammenhold og fællesskab, der gør det nemmere at skulle yde, alt hvad man kan, for ens holdkammerater, siger Mathias Laursen til bold.dk. 

Lyseng skal en tur til Næsby i næste opgør, der fløjtes i gang lørdag 30. april klokken 14. Hvis Laursen og co. snupper de tre point, har de samme pointtal som Næsby. 

Laursen har tidligere været en del af AGF og AC Horsens.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 25. runde

FT

NÆS

3 - 1

IFL

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce