


Arbnor Mucolli har ikke været i kamp siden august, hvor dansk-albaneren pådrog sig en korsbåndsskade.
Mandag aften var hans klub IFK Göteborg uden ham på en svær opgave på udebane i Malmö, hvor de to mandskaber jagtede meget forskellige mål.
Malmö kunne med en sejr sikre sig det svenske mesterskab, mens Göteborg kæmper på overlevelse. Det endte som bekendt med en 2-1-sejr til Malmö, som dermed vandt Allsvenskan.
Efter kampen fortæller IFK Göteborgs anfører, Gustav Svensson, at holdet godt kunne have brugt Mucolli.
- Arbnor er en klassespiller, hvilket alle, der følger ’Blåvitt’ og Allsvenskan, ved. Desværre pådrog han sig en skade, og det er noget, der er en del af fodbold, men han kæmper.
- Det er klart, at vi kunne have brugt ham her – vi kunne have brugt alle. Jo flere der er tilgængelige, jo bedre er det, men det her er virkeligheden, vi er i.
- Skader hører til i fodbolden, og så må dem, der spiller, gøre deres bedste, siger Svensson til Bold.
Mucolli forventes først klar engang i det nye år.
IFK Göteborg ligger med to runder tilbage af Allsvenskan tre point over stregen. Du kan se stillingen her.

IFK Göteborg
Allsvenskan































