Indien er på jagt efter en ny landstræner, efter Manolo Marquez forlod posten efter nederlaget til Hong Kong i juni.
AIFF, det indiske fodboldforbund, har nu angiveligt indsnævret feltet til tre kandidater: Jamshedpur FC-træner Khalid Jamil, tidligere Indien-træner Stephen Constantine og Stefan Tarkovic, der tidligere har stået i spidsen for Slovakiets landshold.
Til The Times of India fortæller ansvarlig for landsholdene i det indiske fodboldforbund, Subrata Paul, at der har været 170 kandidater undervejs.
En af dem var noget overaskende FC Barcelona-legenden Xavi.
- Det er korrekt, at Xavis navn var blandt ansøgningerne. Ansøgningen blev sendt til AIFF via e-mail, fortæller Subrata Paul til mediet.
Ifølge The Times of India blev Xavis navn dog ikke taget i betragtning, da de økonomiske krav ved en ansættelse af ham blev vurderet som for høje.
Xavi har stået uden trænerjob, siden han i sommeren 2024 forlod Barcelona.


Indien
VM kval. AFC


































