River Plate, Real Madrid, Napoli, Juventus, AC Milan, Chelsea og Inter Miami.
Listen af store klubber, som Gonzalo Higuain har repræsenteret, er lang, men nu er det snart slut med professionel fodbold for den 34-årige argentiner.
Han har nemlig meddelt på et pressemøde, at han stopper sin karriere, når den nuværende MLS-sæson er slut.
Der resterer to kampe for Inter Miami i grundspillet, hvor de nu lige nu er på syvendepladsen.
Columbus Crew er dog lige efter dem, og hvis det lykkedes dem at få vippet dem ned på ottendepladsen, så kommer Inter Miami ikke med i playoff-kampene.
Dermed kan karrieren allerede være slut søndag, hvis Inter Miami ikke formår at holde Columbus Crew bag sig i MLS-tabellen.
Higuain har i skrivende stund spillet 707 professionelle kampe. Det har kastet 333 mål og 113 oplæg af sig.


Major League Soccer
Inter Miami CF




































