2025-10-12 12:37:00

Messi, Suárez og Busquets hylder afgående Alba

Jordi Alba indstiller karrieren efter indeværende MLS-sæson og får i den forbindelse varme ord med på vejen fra tre mangeårige holdkammerater i skikkelse af Lionel Messi, Luis Suárez og Sergio Busquets. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Major League - 34. runde

FT

NSC

2 - 5

MIA

Jordi Alba nærmer sig sin sidste kamp. 

Venstrebacken, der tørner ud for Inter Miami, meldte nemlig onsdag ud, at han indstiller karrieren, når indeværende MLS-sæson er slut. 

Da klubben natten til søndag tog imod Atlanta United, rullede et par hilsener over skærmen på Chase Stadium fra blandt andre Lionel Messi, Luis Suárez og Sergio Busquets, der alle har spillet sammen med Jordi Alba hos både Barcelona og Inter Miami. 

- Det har været en ære at dele alle disse år med dig - på og uden for banen og gennem de gode og hårde tider, lød det fra Messi. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Major League Soccer -Messi, Suárez og Busquets hylder afgående Alba
Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix

- Tillykke med den fantastiske karriere, du har haft. Du får et stort eftermæle som én af de bedste venstrebacks i fodboldens historie, sagde Suárez. 

- Tillykke med så succesfuld en karriere og med alt det, du har opnået - ikke kun som spiller, men også som person og ikke mindst holdkammerat og ven, fortalte Busquets, der ligeledes stopper karrieren efter indeværende MLS-sæson. 

Jordi Alba lægger støvlerne på hylden i stor stil, for i indeværende udgave af den bedste amerikanske række har han præsteret hele seks scoringer og 14 oplæg på 29 kampe. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Major League - 34. runde

FT

NSC

2 - 5

MIA

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce