Jordi Alba lægger støvlerne på hylden.
Det meddeler den 36-årige venstre back i et opslag på sin personlige Instagram-profil.
- Tiden er kommet til at lukke et meget meningsfuldt kapitel i mit liv.
- Jeg har besluttet at slutte min professionelle fodboldkarriere, når indeværende sæson er spillet til ende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Beslutningen er truffet med klar overbevisning, i ro og mag og med glæde, fordi jeg mener, at jeg har bragt al den passion, jeg havde.
- Nu er det på tide at tage hul på et nyt kapitel og lukke det forhenværende med den bedst mulige følelse, udtaler Jordi Alba.
Alba tørner aktuelt ud for Inter Miami i MLS.
Klubben har to kampe tilbage af grundspillet, inden slutspillet venter. Finalen afvikles i december, og det er således til den tid, at spanierens karriere senest slutter.

Major League Soccer
Inter Miami CF



































