Det kan være slut for Samir Handanovic.
Den slovenske keeper skulle nemlig have et muligt karrierestop i tankerne, da han står uden klub efter afskeden med Inter i sommer.
Det melder transferjournalisten Fabrizio Romano.
Handanovic skulle være klar på at lægge handskerne på hylden, så han i stedet kan vende tilbage til Inter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her skulle keeperen have en anden rolle i tankerne.
39-årige Samir Handanovic nåede at være hos Inter i 11 år, efter at han kom til fra Udinese tilbage i 2012.
I Inter-trøjen nåede Handanovic hele 455 kampe, hvor det blev til fem titler, heriblandt et italiensk mesterskab.
Samir Handanovic har tidligere i karrieren været forbi klubber som NK Domzale i Slovenien samt Treviso, Lazio og Rimini i Italien.


Inter
Serie A




































