2024-11-26 08:59:01

Islandsk chok kom bag på FCM-keeper: Hvad siger du?

Elias Olafsson havde ikke hørt, at Åge Hareide stopper som islandsk landstræner, før han blev præsenteret for nyheden i mixed zone efter FC Midtjyllands 1-0-sejr over Silkeborg mandag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på MCH Arena

- Hvad siger du?

FC Midtjyllands målmand Elias Olafsson skulle lige have et spørgsmål om Åge Hareides opsigelse som islandsk landstræner serveret en ekstra gang.

Mandag aften valgte den tidligere danske landstræner at trække sig fra jobbet i Island, hvilket kom ud sent om eftermiddagen.

Det var altså under to timer, før FCM tog imod Silkeborg, og formentlig derfor var nyheden ikke nået frem til Olafsson, da Bold spurgte ind til det efter 1-0-sejren.

- Nå, det har jeg ikke engang set, lød det så efterfulgt af et stort grin.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League B -Islandsk chok kom bag på FCM-keeper: Hvad siger du?
Foto: Johnny Pedersen/Johnnypedersen/Ritzau Scanpix

- Hvornår var det? I dag eller?

Det var lige inden kampen.

- Ja, så har jeg ikke været inde på medierne, men jeg synes, han er en dygtig træner. Det er han.

- Men vi har lukket for mange mål, og vi har ikke spillet super. Vi har et meget ungt og spændende hold, så det bliver spændende at se, hvem der kommer ind, lød det fra FCM-keeperen.

24-årige Elias Olafsson står noteret for seks islandske A-landskampe, men har under Åge Hareide været henvist til en rolle som andetvalg.

Hareide har nemlig foretrukket den et år yngre Hákon Rafn Valdimarsson, der er reservekeeper i Brentford.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce