Der er langt fra Italiens mesterhold fra VM 2006 til det nuværende landshold.
Italien leverede senest en kæmpe nedtur, da man tabte til Bosnien-Herzegovina i en straffesparkskonkurrence. Dermed har man misset tre VM-slutrunder i træk.
Det har nu fået konsekvenser på ledelsesgangene.
Fodboldforbundets præsident Gabriele Gravina stopper.
Det skriver det italienske fodboldforbund.
Det sker efter et hastemøde, hvor man i samme ombæring er blevet enige om at afholde et valg den 22. juni for at finde en ny præsident.
Gravina har haft den højeste position i det italienske fodboldforbund siden oktober 2018.
Italien vandt EM i 2020 under hans tid, men kvalificerede sig heller ikke til VM i 2022 og 2026, mens han var ansvarlig.
Italien havde heller ikke kvalificeret sig til VM i 2018 før Gravinas udnævnelse.
Det er endnu uvist, hvem der overtager posten som formand for det italienske fodboldforbund.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere

Italien
VM kval. UEFA




























