Der venter Juan Cabal en periode på sidelinjen.
Juventus-backen sad senest ude mod AC Milan, og nu bekræfter klubben på deres hjemmeside, at Cabal er blevet opereret for en knæskade.
- I morges gennemgik Juan Cabal en rekonstruktion af det forreste korsbånd i sit venstre knæ. Operationen, som blev udført på Lyon's Hôpital Privé Jean Mermoz af Dr. Sonnery-Cottet i nærvær af Dr. Stefanini, Juventus' medicinske direktør, var en komplet succes.
- Spilleren vil påbegynde sin genoptræningsproces i de kommende dage med henblik på at genoptage kompetitiv aktivitet.
Artiklen fortsætter efter billedet

23-årige Cabal har været meget ind og ud af Juventus-holdet i denne sæson, hvor det i alt er blevet til ni kampe.
Colombianeren fik også landsholdsdebut dette efterår.
Juventus melder ikke om, hvor længe Cabal må sidde ude.

Juventus
Serie A





































