Joshua Zirkzee har det ikke let i Manchester United, som hentede ham i sommer fra Serie A-klubben Bologna.
Han kæmper med blandt andet Rasmus Højlund om spilletiden under Ruben Amorim, og angiveligt skulle Juventus være interesseret i at hente hollænderen tilbage til Serie A på en lejeaftale denne vinter.
Juventus' tekniske direktør, Cristiano Giuntoli, kan godt lide United-spilleren, der i Bologna spillede under Juventus' nuværende cheftræner Thiago Motta. Det er på trods af, at han tidligere har fortalt, at de slet ikke var interesseret i en type som Zirkzee.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er en rigtig god spiller, men han er en del af en anden klub, sagde Giuntoli ifølge hollandske VP.
- Jeg kan derfor ikke sige noget om det.
Mediet melder yderligere, at Zirkzee selv skulle være interesseret i at tage turen tilbage til Serie A.

Juventus
Serie A


































