Landskrona BoIS skal være glade for, at de i første halvdel af sæsonen formåede at samle 34 point sammen.
I 19 år har klubben ikke været i Allsvenskan, og da sommeren stod på, havde klubben raketfart mod den bedste svenske række.
Siden er der gået stilstand i den, og tingene er vendt på hovedet.
Bare 15 point i 15 kampe i anden halvdel er det blevet til, men alligevel holdt klubben fast i tredjepladsen.
I sidste runde tabte klubben 0-3 til Utsikten, men torsdag er IFK Värnamo modstanderen, da de endte tredjesidst i Allsvenskan.
Selv om det ikke er gået Landskronas vej i efteråret, så er troen på den forløsende oprykning stadig intakt.
- Den er kæmpestor. Det kan man også se, når vi har spillet lidt dårligere i efteråret, at vi stadig spiller vores spil.
- Det er ikke sådan, at vi går i panik og ændrer på det, men vi gør vores ting, for det er noget, vi tror på fører til succes på lang sigt, siger målmanden Svante Hildeman ifølge Fotbollskanalen.
Den første af de to kampe spiller Landskrona torsdag aften på hjemmebane, mens der er returopgør i Värnamo søndag.

Landskrona BoIS
Op-/nedrykning til Allsvenskan































