Hvor er Lameck Banda?
Den 25-årige kantspiller mødte ikke op til træningsstarten i Lecce, og klubben har i flere dage ikke haft kontakt med ham.
Det skriver La Gazzetta dello Sport.
Lameck Banda har været sat i forbindelse med et skifte til den saudiarabiske klub Al-Fateh, og spillerens agent udtalte i midten af juli:
- Pasproblemer. Jeg løser nogle bureaukratiske problemer og vender tilbage.
Siden har Lecce fortsat ikke hørt fra Banda.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 23. juli blev han fotograferet i lufthavnen i Lusaka, som er hovedstaden i Bandas hjemland Zambia, og forventningen var derfor, at han ville vende tilbage til Lecce.
Det skete dog ikke.
Lecce er derfor fortsat i vildrede omkring, hvor Lameck Banda befinder sig.
Han spillede en afgørende rolle i Lecces overlevelse i Serie A i sidste sæson.
Banda scorede fem mål og leverede fire assists.
Han har kontrakt med Serie A-klubben frem til sommeren 2027.

Lecce
Serie A

































