Medon Berisha kan nu gå på en ufrivillig sommerferie.
Lecce-spilleren har spillet sin sidste kamp i denne sæson, da han skal gennem en operation efter en alvorlig skade. Det skriver Serie A-klubben.
Berisha har siddet uden for siden december, men han var tæt på at gøre comeback for Lecce.
Men så ramte uheldet igen.
Berisha har kæmpet med en skade i benet, men under lørdagens træning kom han galt af sted igen med samme ben. Denne gang var det en sene i låret, som blev beskadiget.
Han sætter nu kursen mod Finland, hvor han skal undersøges af en specialist og siden opereres.
Tiden må vise, hvornår Lecce-profilen er tilbage. Men det bliver i hvert fald ikke i denne sæson, lyder det fra klubben.
22-årige Medon Berisha står noteret for to mål og tre assists i 13 Serie A-kampe i denne sæson.
L’U.S. Lecce comunica che il calciatore Medon Berisha, nella seduta d’allenamento in differenziato di sabato scorso, ha riportato un infortunio al retto femorale destro.Nella giornata odierna il calciatore si è sottoposto a controllo strumentale che ha evidenziato una lesione… pic.twitter.com/TzTkLHxEi4
— U.S. Lecce (@OfficialUSLecce) March 23, 2026


Lecce
Serie A

































