Lech Poznan er torsdag blevet sendt ud af den polske pokalturnering.
Og det voldsomt overraskende.
Den polske storklub blev nemlig besejret af Resovia Rzeszow fra den tredjebedste polske række, der løb med en 1-0-sejr.
Efter kampen var Lech Poznans danske cheftræner Niels Frederiksen meget skuffet.
- Hvad kan man sige? Jeg er selvfølgelig meget utilfreds med det endelige resultat og med, hvordan vi præsenterede os på banen.
- Vores præstation var klart under det niveau, vi normalt er vant til. Tillykke til vores modstandere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vores mål var at vinde den polske pokal, men vi må sige farvel allerede efter den første kamp, så skuffelsen er enorm, lyder det fra cheftræneren til klubbens hjemmeside.
Niels Frederiksen har kort efter kampen fået en hård medvind i de polske medier.
Det polske medie Przeglad Sportowy mener, at den danske cheftræner direkte er årsagen til nederlaget, da han skiftede på hele otte positioner i startopstillingen i forhold til den seneste kamp.
Men det giver Niels Frederiksen ikke meget for.
- Jeg er ikke sikker på, at vi ville have klaret det bedre med vores sædvanlige startopstilling.
- Jeg er ikke tilfreds med dem, der har spillet mindre for os tidligere, men jeg er også utilfreds med dem fra førsteholdet – alle præsterede under niveau i dag (torsdag, red.)
Du kan læse om kampen her.

Lech Poznan
Pokal


































