Niels Frederiksen har sagt ja til noget af en udfordring.
I sidste sæson skuffede Lech Poznan gevaldigt og blev kun nummer fem i den polske Ekstraklasa, og det behager bestemt ikke klubbens tilhængere.
Norske Kristoffer Velde fortæller, at en fangruppering indkaldte spillertruppen og trænerteamet til et krisemøde før sæsonens tredjesidste kamp.
- Når man ser 30 så hårde gutter med tatoveringer og arme på størrelse med spillernes lår, så holder man kæft og siger ikke noget dumt.
- Fansene mødte os på stadion, og vi fik nogle skideballer. De ville sige noget til hele gruppen. Det var et udbrud fra deres side, fortæller Velde til norsk TV2.
- Der blev sagt nogle usaglige ting, og jeg var tæt på at sige noget, men jeg mærkede alvoren i det. Det er følelser. Jeg siger meget dumt, når jeg er emotionel, og så skal de også have lov til det.
- Vi fik samlede tropperne og snakket ud, for vi leverede jo ikke godt nok i sæsonen.
Niels Frederiksen tiltræder som cheftræner denne sommer, hvilket du kan læse meget mere om her.

Lech Poznan
Ekstraklasa



































