




Lens har gang i en vanvittig sæson.
De er aktuelt blot ét point fra Paris Saint-Germain i Ligue 1, mens de tirsdag aften formåede at avancere til finalen i Coupe de France.
Det gjorde de efter en 4-1-sejr over Toulouse i semifinalen.
Det resulterede efterfølgende i en baneinvasion, hvor fansene var ellevilde. Det samme kan man sige om Lens-profilen Adrien Thomasson, som var lykkelig over finalepladsen.
- Det er fantastisk. Vi forberedte os godt til den her kamp, vi analyserede, hvad der ikke fungerede så godt i ligakampen forleden. Vi var fast besluttede på at kvalificere os og tage alle folk fra Lens med til Stade de France. Og ovenikøbet at gøre det med stil, siger Adrien Thomasson ifølge L'Équipe.
Stemningen på stadion var elektrisk før, under og efter kampen, hvilket vækkede minder hos midtbanespilleren.
- Det er rigtigt, at det allerede fra opvarmningen mindede mig lidt om den første Champions League-kamp mod Arsenal for lidt over to år siden (2-1, 3. oktober 2023), hvor man kunne mærke fra starten, at det var en særlig kamp, og at fansene var tændte. Og det var præcis derfor, vi var fast besluttede på at svare igen inde på banen.
Lens møder vinderen af opgøret mellem Strasbourg og Nice i finalen.



Lens
Coupe de France
































