2024-04-26 13:20:00

Dansker i League One: De fleste Superliga-hold ville få problemer

Lukas Jensen oplever, at folk i Danmark undervurderer de lavere rækker i England helt vildt. Personligt tror han, at hovedparten af holdene i Superligaen ville få svært ved at overleve i League One.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

League One - 46. runde

FT

LIN

0 - 2

POR

Alle kender Premier League, men de færreste herhjemme ved ret meget om Championship, League One og League Two.

Man må dog ikke tage fejl af, hvor meget kvalitet der er i de lavere ligaer i England.

Det mener Lukas Jensen, som vogter buret for Lincoln City, der kæmper for oprykning til Championship.

- Det bliver undervurderet helt vildt. Jeg føler, at virkelig mange i Danmark taler Championship og League One ned, hvilket er en fejl, siger Lukas Jensen til Bold.

- Hvis man skal sammenligne med Superligaen, er der selvfølgelig tre-fire hold der, som er rigtigt gode og muligvis ville spille i Championship, men størstedelen af holdene i Superligaen ville have svært ved at overleve i League One, og det er der ikke særligt mange, der tror på.

- Jeg kan huske, at jeg så en landskamp, hvor Danmark spillede mod Nordirland, og i optakten blev der talt om, at de kun har spillere fra den anden- og tredjebedste række i England, men de vandt altså mod Danmark, som har spillere fra allerøverste hylde.

- Jeg følte, at det var så negativt at høre på, hvordan det blev talt ned, men ligaen herovre er langt sværere end Superligaen. Det kan godt være, at de spiller pænere fodbold i Superligaen, men de har også langt mere tid på bolden, og så kan du altid se bedre ud som fodboldspiller.

- I League One har du bare ingen tid på bolden. Du når at få øjnene op, og så er der én, der løber ind i dig. Jeg har spillet sammen med flere i Burnley, som sagde, at det er sværere at spille League One end Premier League på det parameter, selv om den samlede kvalitet selvfølgelig er større deroppe.

Drømmer om Premier League
Efter ophold i FC Helsingør og HIK tog Lukas Jensen til Burnleys ungdomsafdeling i 2019 og har siden været udlejet til andre engelske klubber som Bolton, Carlisle og Accrington.

I sommer gik turen permanent til Lincoln City, og siden har han spillet hele 49 officielle kampe og holdt 21 clean sheets.

- Jeg har altid drømt om Premier League, og så må vi se, om det kan lade sig gøre. Jeg er virkelig glad for at være i Lincoln, og målet er da, at vi kommer op i Championship i næste sæson.

Foto: Lincoln City

- Jeg sad på bænken for Burnley mod Manchester City og Crystal Palace, så jeg har fået en lille snert af, hvordan det er, og det er bare kæmpestort. Det vil være fantastisk at spille Premier League, men Championship med Lincoln ville også være fantastisk.

Lincoln City overhalede i sidste weekend Oxford og ligger inden allersidste spillerunde på den sjetteplads, der giver adgang til oprykningsplayoff.

Lørdag kan Lincoln sikre playoff-billetten, når Portsmouth kommer på besøg.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

League One - 46. runde

FT

LIN

0 - 2

POR

Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce