Liverpool har valgt at lave den ultimative hyldest for at ære Diogo Jota, som mistede livet i en tragisk bilulykke i en alder af 28 år.
Klubben har besluttet, at ingen kommer til at bære nummer 20 igen. Liverpool har valgt at pensionere nummeret for alle hold i klubben.
- Det var nummeret, han bar med stolthed og udmærkelse, og som førte os til utallige sejre – og Diogo Jota vil for evigt være Liverpool Football Clubs nummer 20.
- Efter samråd med hans kone, Rute, og familie kan klubben meddele, at trøjenummeret vil blive pensioneret til ære og minde om Diogo på alle niveauer, herunder LFC Women og Akademiet.
- Denne beslutning er en anerkendelse af ikke kun den umådelige indsats, vores portugisiske knægt leverede til Liverpools succeser på banen gennem de sidste fem år, men også den dybe personlige indflydelse, han havde på sine holdkammerater, kolleger og tilhængere samt de varige bånd, han skabte med dem, skriver Liverpool på sin hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Liverpool FC will retire the number 20 jersey across all levels of the club in honour and memory of Diogo Jota.
— Liverpool FC (@LFC) July 11, 2025
Det var i sidste uge, at Diogo Jota sammen med sin bror, André Silva, kørte galt og mistede livet.
Siden har hele fodboldverdenen været i sorg, hvor spillere fra hele verden og på alle niveauer har hyldet Jota.
Det har også været tilfældet denne fredag, hvor hele Liverpool-truppen sammen med Diogo Jota og André Silvas familie besøgte Anfield for at tage afsked.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Liverpool
Premier League





































