Dominik Szoboszlai har været en af Liverpools få lyspunkter denne sæson.
Den ungarske midtbanespiller har ved flere lejligheder scoret afgørende mål, og generelt været garant for et højt niveau.
Szoboszlai har fortsat kontrakt med Liverpool to år endnu, men parterne er ikke ved at nærme sig en forlængelse af aftalen.
- Der har ikke været nogen reel udvikling, så jeg kan ikke sige noget nyt om min kontraktsituation.
- Vi har mange kampe tilbage, og jeg fokuserer på det. Som I ved, udløber min kontrakt i 2028, så jeg er klar hver dag, hver uge, og så må vi se, siger Dominik Szoboszlai ifølge The Athletic.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 25-årige Liverpool-profil understreger dog, at han håber at være en del af fremtidsplanerne i klubben.
- Selvfølgelig ser jeg mig selv her på den lange bane, men det er ikke rigtig længere i mine hænder. Jeg elsker at være her. Jeg elsker fansene. Min familie er glad.
- Jeg er helt afslappet. Vi har fem kampe tilbage. Derefter skal jeg holde fri - en længere pause efter landsholdspausen. Så må vi se, slutter han.
Dominik Szoboszlai skiftede til Liverpool fra RB Leipzig i 2023.
Han har siden spillet 142 kampe for klubben, hvor det er blevet til 27 scoringer og 23 oplæg.

VM Morgenbriefing: USA leverede varen
Hattrick | Afsnit 102Canada sikrede sig det første VM-point i landets historie, mens USA leverede en magtdemonstration i deres VM-åbner mod Paraguay.
Læs mere
Liverpool
Premier League





































