Giorgio Chiellini har købt sig ind i ejerskabsgruppen i Los Angeles FC.
Det oplyser MLS-klubben på deres hjemmeside tirsdag aften.
- Det er en stor ære for mig at blive en del af Los Angeles FC ejerskabsgruppe, siger den italienske forsvarslegende.
Efter en storslået karriere i Juventus rykkede Chiellini over Atlanterhavet i 2022 til Los Angeles.
Her blev det til 45 kampe, før han trak sig tilbage i slutningen af 2023.
Siden da har Chiellini blandt andet fungeret som spillerudviklingstræner i LA-klubbens stab, men nu er italieneren altså også blevet en del af ejergruppen.

Major League Soccer
Los Angeles FC

































