Göteborg-fødte Yacqub Finey kan muligvis være på vej til Superliga-klubben Lyngby.
Lokalavisen Sundsvall Tidning mener i hvert fald at vide, at svenskeren er på radaren i Lyngby, og de kongeblå har allerede forhørt sig om midtbanespilleren.
Finey spiller i den næstbedste svenske række, Superettan, for GIF Sundsvall.
I denne sæson har den 21-årige spillet syv kampe med tre mål til følge fra en offensiv midtbaneposition.
– Lige nu synes jeg, det er for tidligt at sige, hvordan tingene er omkring ham (Finley, red.).
Artiklen fortsætter efter billedet

- Om en måneds tid, når transfervinduet nærmer sig, kan tingene nok begynde at bevæge sig. Men det er svært for os. Vi vil gerne beholde spillere for at udvikle dem og blive stærke, men vi vil også gerne sælge, siger sportsdirektør i Sundsvall Joel Cedergren til Sundsvall Tidning ifølge Fotbolltransfers.
Også den polske klub Rakor Czestochowa har vist interesse i spilleren, skriver mediet.
- Jeg ønsker ikke at kommentere på, hvem der er interesseret. Der har været interesse, men vi har også meget høje krav til, hvilken klub det skal være. Man har kun én fodboldkarriere, og man skal være forsigtig med den.
- Især når man er så unik, som Yacqub er, siger Moses Ssewankambo, der er Fineys agent.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
3F Superliga



































