Malik Abubakari er ny mand i kongeblåt.
Lyngby Boldklub har skrevet kontrakt med den 24-årige angriber, som er blevet købt i Malmö FF.
Det er en tilgang, som har fået det store smil frem hos fodboldchef Nicas Kjeldsen, som til Lyngbys hjemmeside sætter ord på transferen.
- Malik har som angriber en rigtig spændende pakke. Han kan give os noget af det, som vi har manglet på den forreste linje i form af noget fart og nogle dybe løb, som vi måske har savnet lidt.
- Det er ikke en en-til-en erstatning for Andri, selvom Malik har noget af den samme ’presence’ på banen. Men Malik giver os nogle flere strenge og spille på og passer godt ind i vores måde at spille på.
- Vi er glade for at det er lykkedes at lave en aftale med Malik og Malmö om en transfer, og ser frem til at se Malik med vikingen på brystet, siger Nicas Kjeldsen.
Malik Abubakari har skrevet under på en aftale med Lyngby Boldklub for de tre kommende år

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga





































