Mohamed Cherif har netop overstået en fremragende sæson i Sønderjyske-trøjen, og det er der blevet lagt mærke til i hjemlandet.
Den 20-årige midtbanespiller er nemlig blevet udtaget til Guineas A-landshold for allerførste gang.
Det oplyser Sønderjyske på sine sociale medier, hvor Cherif også selv sætter ord på den store ære.
- Jeg er glad og stolt over at modtage min første indkaldelse til landsholdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er et stort øjeblik for mig, og jeg er meget taknemmelig for min familie og menneskene omkring mig, som hver dag støtter og hjælper mig gennem min karriere.
- Jeg ser frem til at tage til Spanien, møde mine holdkammerater, og selvfølgelig håber jeg også på noget spilletid mod Nordirland, siger han.
Mohamed Cherif blev hentet i Ishøj IF tilbage i sommeren 2024.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga
Guinea



































