2025-01-14 12:00:00

Lyngby har hjulpet Salzburg-lejesvend: Jeg er taknemmelig

Jonas Krumrey er klar til at tage kampen op i Lyngby Boldklub efter en svær start, hvor han blev skadet. Her oplevede han på egen hånd, hvor familiær en klub Lyngby er.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

3 - 0

LYN

Smilet er tilbage hos Jonas Krumrey.

På træningsbanerne i Lundtofte er keeperen i denne tid i gang med forberedelserne med Lyngby Boldklub, hvor der er kamp om pladserne.

Det har dog ikke været et nemt ophold i kongeblåt for lejesvenden fra RB Salzburg.

Han blev hentet til i sommer, men efter en række kampe kom Krumrey galt afsted og blev skadet. Siden har han ikke været i aktion.

- Det har ikke været nemt på grund af min skade. Jeg fik en god start med de fire kampe, mens at jeg også har det godt med holdet. Jeg havde en rigtig god følelse med det.

Men så ramlede Krumreys verden.

Han blev skadet i forbindelse med en træning, og det var et hårdt slag mentalt for lejesvenden fra RB Salzburg.

- Det var bestemt ikke nemt for mig. Jeg er 21 år, og det var min første store skade. Det var heller ikke et godt tidspunkt for mig, da jeg var ny i klubben. 

- Men det er en del af fodbold. Jeg vil komme tilbage stærkere. Jeg skal lære af det, siger Jonas Krumrey til Bold.

Lyngby blev en stor støtte
Det var tilbage i september, at Jonas Krumrey blev ramt af uheld.

Nu måtte han tage arbejdshandskerne på og arbejde sig igennem genoptræningen, men det var en hård omgang for den tyske keeper.

Krumrey fandt dog hurtigt ud af, at han nu befandt sig i en klub, som er væsentligt anderledes end den østrigske gigant fra RB Salzburg.

- Først tænkte jeg, at jeg ville komme hurtigere tilbage. Men sådan er det jo ikke altid med skader. Man skal være opmærksom og arbejde på sig selv.

- Lyngby er en mindre klub, men det, som overraskede mig mest, var, hvor åben og familiære personerne i klubben er. De har virkelig hjulpet mig med min skade.

- Det er især på det mentale, hvor de har hjulpet mig. Det har gjort indtryk. Jeg har været meget taknemmelig for, at Lyngby har vist mig tillid, siger Jonas Krumrey.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Og hjælpen på Lundtoftevej har nu gjort, at Krumrey er kommet over på den anden side.

Han er derfor klar til at give den gas.

- Det er godt at være tilbage på banen, specielt efter min skade. Kroppen føles godt, da jeg også trænede en smule under min ferie. Nu er jeg tilbage og har en god fornemmelse. 

Kampen mod Storch
Jonas Krumrey kom til og blev med det samme førstevalget i Lyngby Boldklub.

Sådan er det altså ikke længere, da cheftræner Morten Karlsen ikke har valgt en førstekeeper endnu.

I slutningen af efteråret imponerede Jannich Storch i den grad, men Krumrey er klar til at give ham kamp til stregen i jagten på spilletid.

- Jeg er 100 procent klar. Mit klare mål er at spille. Jeg prøver at gøre mit bedste, og så må træneren til sidst beslutte, hvem som skal stå på mål.

- Men jeg kan lære meget af Jannich, som er virkelig dygtig. Han er også ældre end mig. Jeg kan godt lide konkurrencen, som motiverer mig, afslutter Jonas Krumrey.

Lyngby Boldklub skal på lørdag i aktion i årets første testkamp, hvor de kongeblå gæster FC København.

Tiden må så vise, om det bliver med Jonas Krumrey mellem stængerne.

21-årige Jonas Krumrey står noteret for fire kampe for Lyngby Boldklub.

Foto: Lyngby Boldklub

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

3 - 0

LYN

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce