2026-08-23 19:57:49

Lyngby-målmand efter hård tackling: Det er et klokkeklart rødt

Diego Kochen mener, at Kelvin Ehibhatiomhan burde have fået direkte rødt efter en voldsom tackling, men den amerikanske målmand vil ikke pege fingre ad dommerne efter Lyngbys nederlag til AC Horsens.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold I Horsens
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

FA2

0 - 1

LYN

Det var en dramatisk søndag eftermiddag i Horsens, hvor oprykkerne fra AC Horsens og Lyngby tørnede sammen. Hjemmeholdet endte med at tage alle tre point efter en 2-1-sejr, men undervejs var der flere omdiskuterede situationer.

En af disse situationer kom, da AC Horsens-angriberen Kelvin Ehibhatiomhan gik ind i en tackling på Lyngby-målmand Diego Kochen. Ehibhatiomhan gled og endte med at ramme Lyngby-målmanden med knopperne helt oppe på knæet. 

- Alle har deres egen mening, men efter min mening er det et direkte rødt kort, uanset hvad. Han glider, men han løfter foden op mod mit knæ, udtalte Diego Kochen til Bold efter kampen. 

Selv om Kochen mener, at forseelsen burde have givet rødt kort, vil han ikke rette en hård kritik mod dommerne for ikke at gribe ind.

- Jeg vil ikke lægge skylden på dem. Vi er bare nødt til at fortsætte. Jeg er ikke her for at kritisere nogen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Lyngby-målmand efter hård tackling: Det er et klokkeklart rødt
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Samtidig mener den amerikanske målmand dog, at dommerne bør være bedre til at beskytte målmændene.

- For mig er det et direkte rødt kort, og dommerne bør gøre mere for at forsøge at beskytte os. Alle har deres egen mening.

Råbte efter Horsens-profil: Det er mellem Julius og mig

Søndagens eftermiddagskamp mellem AC Horsens og Lyngby var generelt en kamp, hvor der til tider var mange in-fights og drabelige dueller på banen. 

En af dem opstod efter godt 65. minutters spil, hvor Lyngby-målmanden havde et kort skænderi med AC Horsens midtbaneprofil Julius Madsen. 

- Det er mellem Julius og mig. Det er sådan noget, der sker, og bagefter forsøgte jeg at undskylde. Jeg har respekt for ham. Han forsøger bare at spille kampen, fortalte Kochen. 

For Lyngby tilføjer nederlaget endnu en skuffelse til sæsonstarten. Holdet har leveret flere gode præstationer, men står fortsat uden en sejr, og Kochen mener, at resultaterne ikke helt afspejler holdets niveau.

- Det er en bittersød følelse, for alle expected goals og statistikker siger, at vi burde have vundet. Vi leverede en god præstation, og jeg er virkelig stolt af holdet.

Den amerikanske målmand ser derfor nederlaget som endnu en mulighed for Lyngby til at lære af de ting, der ikke fungerer.

- Vi kommer til at se på, hvad vi gjorde godt, og hvad vi skal arbejde på og blive bedre til. Derfra skal vi vokse.

Lyngby har derfor fortsat til gode at indhente sæsonens første 3 point til kontoen. Måske pointene kommer i næste kamp, hvor Lyngby møder OB på hjemmebane. Den kamp spilles søndag den 30. august. 

Podcast Cover

Derby-drama: FCK-kamp afbrudt

Hattrick | Afsnit 21

FCK's kamp mod Skovshoved tog en dramatisk drejning, da opgøret måtte afblæses grundet gule røgbomber. En gruppe Brøndby-fans har taget ejerskab over aktionen, og således er derby-ugen sat i gang.

Læs mere
-15:39

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

FA2

0 - 1

LYN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce