2026-08-01 22:13:30

Splittet Bjelland: Nærmest præsteret til seks point

Andreas Bjelland er skuffet over, at Lyngby heller ikke mod AGF fik sejren, men præstationen vækker stor optimisme hos træneren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Lyngby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 2. runde

FT

LYN

2 - 2

AGF

33'
01
Kristian Arnstad
Mål på straffe
67'
11
Casper Winther
Mål
88'
21
Frederik Gytkjær
Mål på straffe
90'
22
Jens Jønsson
Mål

I Superliga-premieren var Lyngby bedst i Parken, men tabte alligevel 2-3.

Lørdag mod AGF var de kongeblå oprykkere uhyre tæt på en 2-1-sejr, men en sen aarhusiansk udligning betyder, at Lyngby måtte nøjes med et enkelt point.

- Jeg synes, vi havde fortjent at få tre point. Især med tanke på vores anden halvleg, vores energi, chancer og alle de ting.

- Så ved jeg godt, at den lille ting mangler, og det er selvfølgelig heller ikke godt nok, men lige nu er jeg skuffet, siger Bjelland til Bold.

Præstationsmæssigt er han virkelig glad for Lyngbys start i Superligaen, men det burde have kastet flere point af sig.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Splittet Bjelland: Nærmest præsteret til seks point
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Hvis vi havde stået på forhånd og fået at vide, at vi ville have ét point efter de her to kampe, så tror jeg egentlig, at vi havde været fint tilfredse, men det er klart, at med den performance, vi lægger bag de to kampe, så kan man næsten stå og være skuffet over, at vi ikke har seks point i forhold til spil og chancer og vores måde at gribe kampene an på.

- Men vi er glade for at være på tavlen nu, og så er vi klar til at angribe næste kamp, siger Bjelland.

Præstationerne mod FCK og AGF booster i den grad Lyngbys forhåbninger fremadrettet.

- Det giver jo en tro på, at vi i næste kamp også godt kan byde Randers op til dans. Vi bliver bedre og bedre for hver uge.

- Vi lægger de små ting på, som er anderledes i forhold til Superligaen – tempo og den slags. Spillerne har gjort det fantastisk i de første par uger, siger Andreas Bjelland.

Podcast Cover

Dansk oprejsning i Europa

Hattrick | Afsnit 164

Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.

Læs mere
-17:37

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 2. runde

FT

LYN

2 - 2

AGF

33'
01
Kristian Arnstad
Mål på straffe
67'
11
Casper Winther
Mål
88'
21
Frederik Gytkjær
Mål på straffe
90'
22
Jens Jønsson
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce