2025-05-30 17:29:00

Voldsom karantæne står: Fonseca-anke afvist

Lyon-cheftræner Paulo Fonseca har anket sin dom på ni måneders karantæne, men en justering af sanktionen ser ikke ud til at komme på tale. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Paulo Fonseca står midt i en voldsom dom. 

Den 5. marts blev Lyon-cheftræneren idømt ni måneders karantæne i den franske liga, Ligue 1, da han røg i totterne på en dommer.

Nu melder Lyon, at Fonseca har anket dommen, men det er der tilsyneladende ikke kommet en mildere sanktion ud af. 

- Efter hans suspendering, som blev annonceret af disciplinærkommission i LFP (det franske ligasystem, red.) den 5. marts med en varighed på 9 måneder, udøvede Paulo Fonseca i henhold til loven sin ret til at anke til CNOSF (den franske olympiske- og sportskomité) i et forsøg på at opnå en forligsaftale med LFP, skriver Lyon på X.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Voldsom karantæne står: Fonseca-anke afvist
Foto: Jeff Pachoud/AFP/Ritzau Scanpix

- Denne procedure havde på ingen måde til formål at gå imod de påståede forhold, men var en del af et ønske om åbenhed og ansvarlighed. Målet var at indlede en konstruktiv dialog ved at foreslå en justering af sanktionen, som var mere passende i forhold til situationen – både juridisk og faktisk. 

- I lyset af myndighedernes afvisning af at deltage i denne dialog erklærede de udpegede mæglere sig derfor "uden muligheder for forlig" og vurderede, at der ikke var grundlag for at fremsætte et forslag. 

Paulo Fonseca har tidligere meldt sig uforstående over for den utroligt hårde dom. Det kan du læse om her.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce