Vi skal tilbage til den 7. marts for at finde den dag, hvor Mainz senest vandt en fodboldkamp.
Siden har de spillet seks kampe, hvor tre er endt med nederlag, mens de tre gange har spillet uafgjort. Et bump på vejen i kampen om Champions League-pladserne.
Den danske cheftræner i Mainz, Bo Henriksen, forsøger dog ihærdigt at holde moralen på et højt niveau.
Det siger Mainz-spilleren Nikolas Veratschnig i klubbens podcast ifølge Kicker.
- Han (Bo Henriksen, red.) inviterede os ind i mødelokalet, og alle undrede sig over hvorfor. Så fortalte han os, at vi skulle ud på gokartbanen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og det gav pote for danskeren mandskab. Dagen efter var stemningen nemlig på toppen.
- Onsdag mødte alle til træning med et smil på læben. Sådan nogle ting gør en stor forskel, siger Nikolas Veratschnig.
Efter gokart-turen, som Bo Henriksens hold desuden vandt, var spillerne og staben ude for at få en drink, hvorefter de grillede sammen.
Mainz skal i weekenden møde Frankfurt.
Med tre runder igen er mandskabet fire point fra CL-pladserne.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Mainz 05
Bundesliga

































