


Mallorca har gang i en ganske udmærket sæson.
Øboerne huserer på en tiendeplads i La Liga og ligger på samme antal point som Vallecano på ottendepladsen, der giver adgang til europæisk fodbold.
Så skulle man tro, at alle Mallorca-fans er godt tilfredse, men det er bestemt ikke tilfældet efter mandagens nederlag til Girona.
Dani Rodríguez, Raíllo og Samu Costa gik ned til hjørnet, hvor mange passionerede tilhængere befandt sig, og her fik trioen en særdeles hård medfart, lyder det fra førstnævnte.
- Der er fire slyngler, der har truet med at slå os ihjel og sagt, at de vil dræbe os, fortæller Rodríguez ifølge Marca.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De repræsenterer ikke ånden på Mallorca, som handler om meget mere end kun fire slyngler. Den her opførsel overrasker mig.
- Jeg har været her i syv sæsoner, og for fem sæsoner siden kæmpede vi for at rykke op til La Liga. Målsætningen har altid været at overleve i rækken.
Du kan læse mere om Mallorcas nederlag til Girona lige her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Mallorca
La Liga






























