2024-12-22 14:12:36

Amerikaner kritiserer Jon Dahl: Forsøgte at knække mig

Amerikanske Romain Gall har ikke meget tilovers for Jon Dahl Tomasson og Malmö, hvor han følte sig uretfærdigt behandlet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Romain Gall har før adresseret sine problemer med Jon Dahl Tomasson og Malmö FF, og nu sætter han endnu engang ord på forholdet til den danske træner og sin tidligere arbejdsgiver.

Det sker i podcasten Fotboll er Fotboll, hvor han blandt andet fortæller, at han blev forsøgt knækket i den svenske storklub.

- Jeg kom til klubben, da Uwe Rösler trænede holdet, og så toppede jeg. Så blev han fyret, og de hentede Jon Dahl Tomasson ind – det var et lavpunkt for mig, siger han og fortsætter:

- For at være ærlig, så blev jeg uretfærdigt behandlet uden nogen forklaring. Jeg ved ikke, om det var ham (Jon Dahl, red.) eller en anden, men de forsøgte virkelig at knække mig og ødelægge min kærlighed til sporten. 

- Og det lykkedes, fordi de havde kontrollen over, om jeg kunne træne og spille, siger han ifølge Fotbollskanalen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Amerikaner kritiserer Jon Dahl: Forsøgte at knække mig
Foto: Anders Bjurö/TT/Ritzau Scanpix

Blev udelukket
På et tidspunkt nåede problemerne i det skånske nye højder. Den amerikanske offensivspiller blev således udelukket fra fællestræningen, fortæller han.

- Helt ærligt, så kender folk ikke sandheden. Men det nåede til et punkt, hvor jeg ikke måtte træne – helt uden grund. Jeg blev sendt i fitnesscenter alene, mens de andre trænede udenfor. Og det skete allerede i den første uge, da han (Jon Dahl, red.) blev træner.

- Jeg gik til ham og spurgte om årsagen, men jeg fik ikke noget svar. Så det var hårdt. Jeg vil rigtig gerne arbejde med det, som jeg kan forbedre, men hvis jeg ikke får nogen tilbagemelding, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre, siger han ifølge Fotbollskanalen.

Efter et par lejeophold i Örebro SK forlod den nu 29-årige amerikaner Malmö tilbage i 2023, og i skrivende stund er han uden arbejdsgiver.

Jon Dahl Tomasson stod i spidsen for den svenske storklub fra januar 2020 til december 2021.

Danskeren står nu i spidsen for det svenske landshold. 

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce