Malmö FF halter efter i Allsvenskan, og nu er der mere dårligt nyt for de forsvarende svenske mestre.
Angriberen Erik Botheim ventes således ude i en lang periode, da han blev alvorligt skadet i torsdagens 2-2 kamp mod IFK Värnamo.
Malmö meddeler, at Botheim har pådraget sig et brud i underbenet og derfor skal under kniven.
Klubben, som ligger nummer fem i Allsvenskan, har seks point op til topholdet AIK og skal altså forsøge at lukke hullet til toppen uden den 25-årige nordmand, som i 2024 fik landsholdsdebut for Norge.
Malmö hentede Botheim til klubben fra italienske Salernitana i starten af 2024, og han har siden spillet 63 kampe for klubben og scoret 22 gange.
Erik Botheim har under dagen läkarundersökts och resultatet av undersökningen visar en fraktur i underbenet. Nu väntar operation och rehabilitering. Vi är med dig, Erik. 🩵 pic.twitter.com/oWeiMxttv1
— Malmö FF (@Malmo_FF) May 16, 2025


Malmö FF
Allsvenskan


































