Malmö FF har igennem sæsonen været hårdt ramt af skader i truppen.
Niklas Moisander, Adi Nalic, David Edvardsson, Anders Christiansen, Jo Inge Berget og Jonas Knudsen er alle at finde på skadeslisten, og nu er endnu flere profiler blevet tilføjet til listen.
Isaac Kiese Thelin og danske Søren Rieks er ligeledes tilføjet til skadeslisten. Det skriver den svenske avis Expressen.
En anden profil på holdet, Erdal Rakip, er suspenderet, og dermed mangler Malmø FF ni spillere til lørdagens kamp mod Mjällby AIF.
Avisen skriver yderligere, at Jonas Knudsen træner med på 100 procent igen, og at han dermed nærmer sig et comeback.



Malmö FF
Allsvenskan
































