2026-01-12 07:25:22

Avis: Carrick er favorit til United-job

Ifølge The Guardian hælder Manchester United mod Michael Carrick som midlertidig træner frem for Ole Gunnar Solskjær.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 22. runde

FT

MUN

2 - 0

MCI

Manchester Uniteds sportslige ledelse foretrækker Michael Carrick som midlertidig cheftræner i resten af indeværende sæson.

Det erfarer The Guardian. 

Ifølge den britiske avis har den 44-årige englænder imponeret United-ledelsen i de samtaler, som parterne har afholdt siden fyringen af Ruben Amorim. 

Carrick menes således at have overhalet Ole Gunnar Solskjær i kapløbet om det midlertidige United-job. 

Nordmanden blev oprindeligt betragtet som den mest oplagte kandidat til at vende tilbage til United i en rolle, han tidligere bestred fra december 2018 til marts 2019, inden han blev fastansat frem til november 2021. 

Nu har Carrick bragt sig i førersædet, skriver The Guardian. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Avis: Carrick er favorit til United-job
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Avisen erfarer desuden, at Uniteds ledelse ventes at træffe den endelige beslutning om træneransættelsen i løbet af mandag. 

Omar Berrada og Jason Wilcox, der står i spidsen for rekrutteringsprocessen, ønsker angiveligt at give den kommende træner så meget forberedelsestid som muligt forud for lørdagens Manchester-derby mod Manchester City på Old Trafford. 

Det er en uge siden, at United fyrede Ruben Amorim. Siden har Darren Fletcher stået i spidsen for de røde djævle imod Burnley og Brighton. 

Efter FA Cup-nederlaget til sidstnævnte klub søndag aften fortalte Fletcher, at han formelt set havde udtjent sin værnepligt som midlertidig træner. 

Podcast Cover

Make VM Great Again: Så er vi i gang!

Drømmeklubben | Afsnit 2

De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.

Læs mere
-38:09

Gør Premier League endnu sjovere!

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 22. runde

FT

MUN

2 - 0

MCI

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce