The Athletic skrev tidligere mandag formiddag, at Manchester United har fyret manager Ruben Amorim.
Nu bekræfter den engelske storklub, at manageren er færdig i klubben.
- Med Manchester United på sjettepladsen i Premier League har klubbens ledelse modvilligt besluttet, at det er det rette tidspunkt at foretage en ændring.
- Dette vil give holdet den bedste mulighed for at opnå den højest mulige placering i Premier League.
- Klubben vil gerne takke Ruben for hans bidrag til klubben og ønsker ham alt det bedste fremover, lyder det på klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Manchester United oplyser, at den nuværende U18-træner Darren Fletcher får det midlertidige ansvar mod Burnley på onsdag.
Ifølge The Athletic fik Ruben Amorim besked om fyringen på et møde mandag morgen.
Kryptiske udtalelser
Dermed blev weekendens 1-1-kamp mod Leeds den sidste for Ruben Amorim, der nåede 14 måneder i spidsen for den engelske klub.
United hentede ham i november 2024 fra portugisiske Sporting og gav ham en aftale frem til sommeren 2027.
I Manchester United nåede han 63 kampe. Ifølge Transfermarkt har han et pointsnit på 1.43.
Netop efter weekendens kamp kom Amorim med flere kryptiske udtalelser.
Sidste spørgsmål på pressemødet efter kampen handlede om, hvorvidt noget har ændret sig i forhold til bestyrelsen, fordi Amorim virkede påvirket af situationen, da han for nylig talte om transfers og investeringer i truppen - eller manglen på samme.
- Jeg har bemærket, at I har modtaget selektiv information om alt, men jeg kom hertil for at være manager for Manchester United - ikke træner. Og det er klart.
- Jeg ved, at mit navn ikke er Tuchel, Conte eller Mourinho, men jeg er manager for Manchester United, og sådan vil det være i 18 måneder, eller indtil bestyrelsen beslutter at skifte ud, siger Amorim og slår fast, at han ikke har tænkt sig at gå selv, lød det blandt andet.
Manchester United betalte efter sigende 11 millioner euro for at købe Amorim og hans stab fri af Sporting. Det svarer til lidt over 80 millioner kroner.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mereGør Premier League endnu sjovere!
Tror du, du har styr på stjerner, start 11'ere og styrkeforhold i Premier League? I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, dyster mod venner og får noget på spil i hver eneste kamp – også de kedelige, du normalt bare har kørende i baggrunden.
Vælg dine spillere, ram plet og vind håneretten over venner og kollegaer i Premier Manager. Spillet starter 16. januar 2026 – sæt dit gratis hold i dag.
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

Manchester United
Premier League




































