Kevin Danso var utilfreds i Tottenham og gjorde det klart, at han var på jagt efter et skifte. Nu er østrigerens ønske gået i opfyldelse.
Tottenham er således blevet enige med Sunderland om en lejeaftale, der gælder resten af sæsonen.
27-årige Kevin Danso er glad for skiftet.
- Sunderland er en stor klub med enorme ambitioner, og jeg er begejstret for at være en del af det, vi bygger op i denne sæson, siger han til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ser frem til at møde mine nye holdkammerater og opleve atmosfæren på Stadium of Light.
Ifølge transferjournalisten Ben Jacobs er Sunderland forpligtet til at købe forsvarsspilleren fri, hvis klubben overlever i Premier League. Dette meddeler klubberne dog ikke noget om.
Kevin Danso har spillet 52 kampe for Tottenham.

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord
Hattrick | Afsnit 10FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.
Læs mere
Sunderland
Tottenham
Premier League


























