Det lysner for Lisandro Martinez.
I de seneste måneder har den argentinske midtstopper været ude med en lægskade, men nu er han tilbage i fuld træning sammen med Manchester Uniteds trup.
Det oplyser Premier League-klubben på sin hjemmeside.
Aktuelt befinder United sig i Dublin på en træningslejr, og det er her, at Martinez tirsdag formiddag har taget del i holdtræningen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 28-årige forsvarsspiller har ikke været i aktion for de røde djævle siden 1-1-kampen mod West Ham den 10. februar.
Nu er spørgsmålet så, om han når at komme nok op i omdrejninger til at kunne gøre comeback, når United tager imod Leeds på mandag.
Opgøret spilles på Old Trafford med kickoff klokken 21.00.


Manchester United
Premier League





































