Det er længe gået rigtig godt i Marseille, men pludselig er formen vendt.
I de seneste fem kampe er det blevet til fire nederlag, og pludselig er de involveret i en tæt kamp om Champions League-pladserne.
Derfor er stemningen også noget presset i den franske traditionsklub.
Det skriver L’Équipe, som melder, at cheftræner Roberto De Zerbi mandag meddelte truppen, at han ikke kom til at træne dem på dagen.
Det skulle flere spillere have reageret på med beskeden, at de slet ikke ville træne så.
Artiklen fortsætter efter billedet

Situationen eskalerede så meget, at fodbolddirektør Mehdi Benatia måtte træde til for at få lidt ro på gemytterne.
Marseille skal forsøge at komme tilbage på sporet søndag, hvor de får besøg af Toulouse på hjemmebane.
De Zerbi har været uden danske Pierre-Emile Højbjerg i de seneste to kampe. Det vides ikke, hvornår han præcist er tilbage, men det kan allerede være til søndagens kamp.
Det har RMC Sport tidligere berettet. En mulighed er også næste uges kamp mod Monaco.

Marseille
Ligue 1




































