Fra 1. FC Köln til Molde.
Ifølge Bolds oplysninger er Jacob Steen Christensen på plads i Molde, efter han har bestået det obligatoriske lægetjek.
Den danske midtbanespiller blev søndag meldt på vej til norsk fodbold, hvor kun et lægetjek manglede, før et skifte kunne gå igennem.
Det er nu sket, og dermed er transferen helt på plads.
Det er to år siden, at den 24-årige dansker skiftede fra FC Nordsjælland til 1. FC Köln, men skader har betydet, at det blot nåede at blive til otte kampe i den tyske klub.
Med under et år tilbage af aftalen har 'Jaxe' derfor arbejdet på at finde en ny arbejdsgiver, og her har Molde haft åbningen på midtbanen, efter man har sendt Mads Enggaard til Vejle Boldklub på en lejeaftale.
Nu ser danskeren ud til for alvor at kunne bevise sit værd i Eliteserien.


Molde
Norge Eliteserien































