AS Monaco har fået en blandet start på denne sæson.
Godt nok har de bevæget sig op på en femteplads i Ligue 1, men ledelsen er ikke tilfredse.
Derfor ventes det ifølge flere medier, at AS Monaco inden længe siger farvel til deres træner, Adi Hütter.
Det sker også som led i en udskiftning, hvor de kan få fingrene i en profileret træner.
Edin Terzic skulle nemlig stå øverst på ønskelisten, og forhandlinger skulle allerede være begyndt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skriver L'Équipe.
AS Monaco-ledelsen ønsker at tilknytte en ny træner hurtigt i landsholdtermingen, så den nye træner vil kunne nå at falde til og sætte sit præg, inden klubturneringerne begynder igen.
Terzic har været ledig, siden han stoppede som træner i hjerteklubben Dortmund tilbage i 2024.
Samme år førte han den tyske storklub i Champions League-finalen, hvor det dog blev til et nederlag.

Monaco
Ligue 1
































