Paul Pogba er fortid i Monaco.
Onsdag oplyste Ligue 1-klubben, at den franske midtbanespiller var blevet fritstillet.
Dermed nåede Pogba bare seks førsteholdskampe for Monaco, hvor han genoptog karrieren efter en dopingkarantæne.
I et opslag på Instagram tager han afsked med klubben. Her erkender han, at opholdet ikke helt gik som planlagt.
-Tak for alt, Monaco.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Til præsidenten, staben, mine holdkammerater og jer fans: Tak for jeres tillid og støtte fra den første dag til den sidste.
- Det blev ikke den rejse, jeg havde håbet, men det var her, jeg fandt tilbage på banen, og for det vil jeg altid være taknemmelig.
- Monaco vil altid have en særlig plads i mit hjerte, skriver Pogba.
33-årige Paul Pogba er nu fri til at finde en ny klub.

Monaco
Ligue 1

























