Morecambe står på renden af katastrofen.
Den engelske klub, der for nyligt blev suspenderet fra den kommende udgave af National League grundet elendig økonomi, har nu indstillet al aktivitet på førsteholdet, lyder meldingen fra Sky.
Suspenderingen er kommet som følge af, at der er rod i økonomien, og det har der været i længere tid over den to og et halvt år lange periode, hvor Morecambe har været til salg.
De nuværende ejere fra Bond Group Investments Limited har flere gange fravalgt at sælge, selvom Panjab Warriors blandt andre har udvist konkret interesse.
Artiklen fortsætter efter billedet

I vinter blev Morecambe så underlagt et transferforbud, og det står stadig her i sommerens vindue, hvor man fortsat bøvler med tingene.
National League har oplyst på sin hjemmeside, at udvalget for overholdelse og licensering, der suspenderede klubben fra den kommende sæson, igen vil mødes den 20. august.
Her bliver det endeligt afgjort, om Morecambe kan deltage eller ej.
Morecambe have ceased all first-team operations as uncertainty continues over the club's future.Morecambe were suspended by the National League with a proposed takeover yet to be completed. pic.twitter.com/kJrERH2cBj
— Sky Sports News (@SkySportsNews) August 1, 2025


Morecambe
5. Division




































