2024-08-28 07:02:45

Stor sorg: 27-årige Juan Izquierdo er død efter kollaps

Den 27-årige uruguayanske fodboldspiller Juan Izquierdo er død, seks dage efter han kollapsede i Copa Libertadores-kampen mod São Paulo, oplyser hans klub, Nacional. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Primera - 2. runde

FT

NAC

1 - 0

LIP

En stor tragedie har efterladt uruguayansk og sydamerikansk fodbold i sorg.

27-årige Juan Izquierdo, der kollapsede med et hjertestop for seks dage siden i Copa Libertadores-kampen mod São Paulo, er død.

Det oplyser hans klub, Nacional, i en statement. 

- Det er med den dybeste sorg og chok i vores hjerter, at Nacional må meddele, at vores elskede spiller Juan Izquierdo er gået bort.

- Vi sender alle vores tanker til hans familie, venner, kolleger og kære. Hele Nacional sørger over dette uerstattelige tab. Hvil i fred. Juan, du vil være med os for evigt, skriver klubben. 

Hospitalet i São Paulo, som Juan Izquierdo blev bragt til efter sit kollaps, skriver i en erklæring, at forsvarsspilleren døde af hjertestop. Hospitalet skriver ligeledes, at Juan Izquierdos tilstand var kritisk, siden hans kollaps kort før slutfløjtet torsdag.

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa Libertadores -Stor sorg: 27-årige Juan Izquierdo er død efter kollaps
Foto: Carla Carniel/Reuters/Ritzau Scanpix

Det sydamerikanske fodboldforbund, CONMEBOL, og flere andre fodboldforbund, herunder Uruguay, Brasilien og Argentina, har også udtrykt deres kondolencer. Det samme gælder São Paulo.

- Vi havde dage med bøn, forening og håb, og i dag er vi i dyb sorg over nyheden om Juan Izquierdos død.

-  Vores kondolencer til familie, venner, holdkammerater, Nacional-fans og hele det uruguayanske folk i dette sorgens øjeblik, skriver den brasilianske klub i en erklæring. 

Izquierdo efterlader sig en kone og to børn, hvoraf den yngste, en søn, blev født tidligere i august.

Izquierdo startede sin professionelle karriere i 2018 hos den lokale klub Cerro. Han skiftede til Peñarol året efter, men fik begrænset spilletid, hvorfor han skiftede til Montevideo Wanderers.

Herefter tilbragte han en kort periode hos den mexicanske klub San Luis, inden han vendte tilbage til Montevideo Wanderers, før han i 2022 blev hentet af Nacional. 

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Primera - 2. runde

FT

NAC

1 - 0

LIP

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce