Seks spillere forlader Næstved Boldklub.
Det oplyser 2. divisionsklubben lørdag på sin hjemmeside.
Det drejer sig om Silas Trier, Elias Rusborg, Angelo Nehme, Jacob Schoop, Sebastian Blynov og Valdemar Mikkelsen.
- Vi vil gerne takke for indsatsen til de seks spillere. De har alle uden undtagelse arbejdet hårdt for at lykkes i Næstved, og vi ønsker dem held og lykke i deres videre karriere
- Forberedelserne til næste sæson er i fuld gang, og vi forventer en meget aktiv transfersommer. Vi skal bygge en trup med lokal forankring og med en spillestil, som gør Næstved attraktiv for spillere, sponsorer og de mange grønne fans, lyder det fra Peter Dinesen, der er teknisk chef i Næstved.
Næstved Boldklub møder lørdag AB i sæsonens sidste kamp.


Næstved Boldklub
CampoBet 2. division




































