Peter Bonde blev tilbage i september fyret som cheftræner for Næstved.
Men nu vender han tilbage i en ny rolle. Det meddeler Næstved på sin hjemmeside.
- Via et tværgående samarbejde henter Næstved Boldklub, Næstved IF og HG Fodbold Peter Bonde hjem som Head of Coaching på fuldtid.
- Bonde kommer til at virke som Head of Coaching i Talentcenter Sydsjælland og i HG´s talent set up for piger, hvorfor han både får sin gang på Rolighedsvej og Herlufsholm Allé.
Ansættelsen af Bonde er blevet mulig fordi, at den nuværende Head of Coaching Kenneth Gangsted fremover skal være sportslig- og strategisk ansvarlig i Talentcenteret.
På klubbens hjemmeside giver direktør i Næstved Boldklub, Peter Nielsen, en forklaring på, hvordan aftalen er kommet i stand.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Talentcenter Sydsjælland er et stort indsatsområde for os, og efter at vores nuværende Talentchef Jimmy Brinksby meddelte sit stop i klubben til sommer, gik vi i gang med at kigge på organisationen bag talentcenteret.
- Vi fik hurtigt arbejdet os frem til et ønskescenarie for en fremtidig endnu stærkere organisation, og her var Peter Bonde en vigtig brik i puslespillet.
- Hans profil og ikke mindst kompetencer er spot-on til vores arbejde med at udvikle både drenge- og pigespillere til herre- og kvindedivisionen samt at udvikle vores egne trænere.
- På sigt drømmer vi om, at kunne udfylde staben med egenudviklede trænere på både herre- og kvindesiden. Udvikling af egne talenter og trænere gennem Talentcenter Sydsjælland er et vigtigt element i vores strategi og at Bonde nu er med ombord sammen med den øvrige organisation i Talentcenteret og i HG, glæder mig og giver mig ro i maven og en overbevisning om, at vi lykkes, siger han.
Næstved skriver, at aftalen med Bonde er flerårig. Han starter i jobbet til juli.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Næstved Boldklub
Betinia Liga



































