En ny scanning har vist, at Bas Dost fortsat er påvirket af betændelse i hjertemusklen, og derfor har han brug for at hvile i længere tid, før han kan spille fodbold igen.
Det skriver hollandske NEC Nijmegen på sin hjemmeside.
34-årige Bas Dost faldt om i en kamp mod AZ Alkmaar den 29. oktober, og man har siden da håbet, at han hurtigt kunne vende tilbage på banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det bliver altså ikke tilfældet, efter scanningerne angiveligt har vist, at han ikke er klar endnu.
Bas Dost, som har 18 landskampe på cv'et for Holland, nåede at score tre mål i otte kampe i den hollandske liga, inden det uhyggelige kollaps.

Nijmegen
Æresdivisionen



































