Tidligere på foråret meddelte NEC Nijmegen, at man var blevet enige med Rogier Meijer om at stoppe samarbejdet til sommer.
Siden har hollænderne været på jagt efter en ny cheftræner, og ham har man nu fundet.
På klubbens hjemmeside oplyser man således, at 53-årige Dick Schreuder overtager roret i den nye sæson.
Han har skrevet under på en treårig aftale, lyder det.
Dick Schreuder har i løbet af sin trænerkarriere været assistent i klubber som Hoffenheim og Vitesse, mens han har stået i spidsen for PEC Zwolle og Castellon.
Lasse Schöne er den eneste med dansk pas i den hollandske klub.

Nijmegen
Æresdivisionen




































