Det kører ikke for Ståle Solbakken og det norske landshold.
For mens der i Danmark mest af alt er kritik af Kasper Hjulmand og co. for det spillemæssige udtryk i øjeblikket, så er det straks værre nordpå.
Norge skal til sommer se EM fra sofaen, og fredag var på ny noget at være skuffet over, efter man tabte 1-2 til Tjekkiet.
Krisen har fået de norske medier til at sætte spørgsmålstegn ved landstræner Ståle Solbakken, og selvom der er forståelse omkring spørgsmålene, bakker de norske stjerner op om deres chef.
Det fortæller blandt andre Alexander Sørloth, der er blevet spurgt, hvorfor den tidligere FCK-træner er den rette mand til at stå i spidsen for det norske landshold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Fordi han er rigtig god defensivt og er god til at sætte et hold sammen. Han er en stærk leder.
- Og når der bliver peget på Ståle, må der også peges på os spillere, for det os, som må få det ud på banen, og vi har rigtig meget kvalitet. Jeg vælger at lægge et større ansvar på os spillere, siger Sørloth til VG.
Samme ordlyd kommer fra spillere som Kristian Thorstvedt.
- Det er et vanskeligt job at have, når resultaterne ikke går godt, er det helt normalt. Men jeg vil bare sige, at vi som spillere står fuldt og fast bag Ståle og tror på hans projekt.
Ståle Solbakken var efter nederlaget til Tjekkiet ikke for fin til at lægge sig fladt ned.
Det kan du læse mere om her.

Norge





































