2025-11-29 21:49:24

Ny nedtur for Kvistgaarden: Det handler om flere ting

Norwich-cheftræner Philippe Clement fortæller, at der er flere grunde til, at Mathias Kvistgaarden igen ikke fik meget spilletid. Det handler blandt andet om balancen på holdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 18. runde

FT

NOR

3 - 1

QPR

9'
10
Emiliano Marcondes
Mål
11'
11
Rumarn Burrell
Mål
33'
21
Amadou Salif Mbengue
Selvmål
36'
31
Forson Amankwah
Mål

Man skulle tro, at tre mål i tre kampe var nok til at give Mathias Kvistgaarden en plads i Norwichs startopstilling. Det har dog ikke været tilfældet.

I de seneste to kampe er danskeren blevet henvist til en plads på bænken, hvor han kun har fået i alt fire minutters spilletid.

Norwich hentede en 3-1-sejr over QPR lørdag i Championship, men her blev Kvistgaarden først sendt i aktion i det 87. minut.

Den nye cheftræner, Philippe Clement, har indtil videre set bort fra Kvistgaarden. Efter kampen valgte Clement at forklare den sene indskiftning af danskeren.

- Det handler om flere ting. Det er også, hvad holdet har brug for i den rolle. Kan du spille med to rendyrkede angribere? Så kæmper du jo på midtbanen med at holde balancen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Ny nedtur for Kvistgaarden: Det handler om flere ting
Foto: Imago/Ritzau Scanpix

- 'Mathi' er en, som har meget kvalitet i boksen, men hvis vi spiller med ham og Sarge (Josh Sargent, red.) sammen, kommer vi til at mangle en smule balance på holdet i øjeblikket.

Clement tilføjer, at Norwich på nuværende tidspunkt ikke er dominerende eller stærke nok til at spille med flere rendyrkede angribere på samme tid.

Og det er altså gået ud over Kvistgaarden.

- Men han kan være afgørende i den rolle, mens han også kan starte kampe. Det kan være en rotation, som vi kommer til at se i fremtiden.

- Han kan måske også vokse sig ind i rollen til at spille omkring en angriber. Med to af dem kan vi løse det samme. Men det er lidt for tidligt for det, som vi så i første halvleg mod dem, siger Philippe Clement på pressemødet efter kampen.

23-årige Mathias Kvistgaarden har spillet 12 kampe i Championship, hvor han kun er startet inde i fire af dem. Det er også det antal mål, som danskeren står noteret for.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 18. runde

FT

NOR

3 - 1

QPR

9'
10
Emiliano Marcondes
Mål
11'
11
Rumarn Burrell
Mål
33'
21
Amadou Salif Mbengue
Selvmål
36'
31
Forson Amankwah
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce