Ivan Toney har i den seneste sæson fået en stor straf for at bryde betting-reglerne i England.
Nu sker det samme måske for Nottingham Forest-spilleren Harry Toffolo.
Den 27-årige venstreback er nemlig blevet sigtet af FA for 375 brud på betting-reglerne i England.
- Nottingham Forests Harry Toffolo er blevet sigtet for at bryde vores betting-regler.
- Han bliver sigtet for at have brudt FA's regel E1(b) 375 gange mellem den 22. januar 2014 og den 18. marts 2017. Harry Toffolo kan komme med sit modsvar indtil den 19. juli, skriver FA i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 27-årige venstreback står i den seneste sæson noteret for 19 kampe i Premier League for Forest.
Toffolo spillede blandt andet i Norwich mellem 2014 og 2017.
Tidligere har han også spillet for klubber som Huddersfield, Lincoln og Swindon.
Ivan Toney blev straffet for at have brudt reglerne 232 gange. Herefter blev Brentford-angriberen idømt en karantæne på otte måneder, mens han også fik en stor bøde.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Nottingham Forest
Premier League


































